Carl August Kjærsgaard Rasmussen (Ansat som flygtninge inspektør under Kjærbøl).

Forstander Carl August Kjærsgaard-Rasmussen, der sammen med sin hustru i perioder indtil fratræden 1.10.1947 inspicerede på Fyn, i Vejle, Ringkøbing, Viborg, Randers, Århus og Skanderborg amter, beretter om inspektionsarbejdet.

Flygtningeinspektører skal varetage tysker.

Hver af disse flygtningeinspektører (cand. polit. Vedel Petersen, senere Danmarks Radio, var den eneste, der hentedes uden for kredsen af forstandere) fik en kvindelig ledsager, således at det blev »et par«, der inspicerede. De tyske kvinder, hvoraf der var et overtal, skulle have mulighed for at drøfte deres specielle problemer med en dansk kvinde. I første omgang – der kom hurtigt ændringer og indskrænkninger p.g.a. lejrenes sammenlægninger – berejste forstander Overbye, Gribskov, sammen med socialrådgiver Gori Gunvald Københavns kommune og Frederiksborg amt, Vedel Petersen og Karen Margrethe Vilstrup Frederiksberg kommune og Københavns amtsrådskreds, forstander Carl Rasmussen (Audebo) og socialrådgiver Britt Friis Sjælland og Lolland-Falster, Poul Thomsen (Jerup) og Birte Hoelgaard Østsønderjylland, forstander C. A. Kjærsgaard-Rasmussen og frue (fra Klosterhede) Fyn og Vejle amt, Poul Thomsen og Birte Thomsen endvidere Tønder amt, Albert Jørgensen (Hoverdal) og Nora Bremerstent det øvrige Sønderjylland. I Viborg, Århus, Thisted, Skanderborg inspicerede J. Rosendahl (Tårupgård) og cand. mag. Alice Topsøe-Jensen, i Hadsund, Randers, Hjørring og Aalborg Anker Petersen (Pallisbjerg) og Ragna Ahnfeldt-Rønne.

Inspektørerne, der var direkte undergivet flygtningeadministrationen med Kjærbøl som den bedste chef, jeg har haft, og med Johs. Bløcher som Kjærbøls højre hånd, varetog følgende opgaver:

Belægningen. Antal mænd, kvinder og børn i de enkelte lejre og i de enkelte beboelsesrum. Forplejningen. Uddeling, tilberedning, afveksling i kosten inden for det fastsatte kalorieantal, køkkenernes indretning, hygiejne m.v. Beskæftigelsen. Herunder hjælp vedrørende fremskaffelse af materialer, råd og vejledning angående vedligeholdelse af barakker, sanitære forhold, værksteder for lærlinge m.v.
Beklædningen. Hjælp vedrørende fremskaffelse af materialer til fremstilling på systuer af beklædning og fodtøj (vi kontaktede fabrikanter i Herning og fik afklip af tekstiler, og vi fik læderrester hos læderhandlere).
Brændsel. Flygtningene producerede i vid udstrækning selv deres tørv og oparbejdede brænde; men da vi havde meget strenge vintre, frøs de bravt. Det gjorde den danske befolkning også.
Stemningen. Vi skulle vejre stemningen. De ville alle hjem. Hurtigt. Uvisheden om deres familiers skæbne i Tyskland plagede dem, og de led herunder. Vi varetog faktisk alle flygtningenes forhold bortset fra skoleundervisningen; vi talte med flygtningene, med den danske og den tyske lejrleder, med alle, der ønskede at tale med os. Vi sluttede vort ophold i lejren med en samtale med den danske lejrleder og roste eller påtalte, alt efter forholdene i lejren. Vi rapporterede til flygtningeadministrationen skriftligt og efter hvert besøg om alt, hvad vi havde set, hørt og oplevet. 

Foto fra flygtningelejren. De tyske flygtninge sidder omkring bordet 1947.

Her middag på Marselis Boulevard, Århus

Historien om Carl og hans arbejde som flygtninge inspektør.

Anden verdenskrigs sidste fire måneder blev en ekstra hård prøvelse for danskerne. Det Danmark, der længtes mod og kæmpede for friheden, blev pludselig i februar 1945 konfronteret med en yderligere og meget enestående tysk belastning. Tyskerne begyndte at evakuere deres egen civilbefolkning, fortrinsvis fra Østprøjsen, hvor russerne stormede frem, til sydvendte danske havne og til Slesvig-Holsten.

Da Danmark var et fredeligt område – alt er relativt – kunne de over Østersøen frem og tilbage hastende skibe overfyldt med tusinder af flygtende soldater, kvinder, børn og gamle mænd være sikre på i fred og ro at kunne landsætte deres menneskelaster i København, Nyborg, Sønderborg og andre havne for så at jage tilbage til kampområderne, efter at skibene var blevet forsynet til nye ture med dansk olie, danske kul, dansk brød, smør, mælk, kød etc. Ved disse flygtningeskarers ankomst opstod et kolossalt ekstra pres på danske sparsomme ressourcer: at huse og fordele disse titusinder krævede husrum, mad, jernbanetog, klæder, sygehuse m.v. At der samtidig kom endnu flere til Sydslesvig, skabte spænding ved og syd for grænsen og bragte helt klart det danske mindretal i klemme (procentuel tilbagegang, mindre indflydelse).

Danmark blev det eneste besatte land, der oplevede denne »anden besættelse «, et fænomen, der savner sidestykke i krigens historie. Den tyske besættelsesmagt brugte det besatte Danmark som en slags pensionat eller kuranstalt for sin egen befolkning og for soldater.