Fortælling om Behrend Israel Joachim 1761 – 1821.
Aage Holger Behrend cand.jur skriver i 1915 (onkel til Ida Christine Vesterboe, mor til Henry).
I min Barndom hørte jeg undertiden Tale om min Oldefar (den ældre Behrend Israel 1750). Den bekendte Agent (ejendomshandler og valuta handler) Behrend , men nogen egentlig besked om hans forhold, afstamning og virksomhed kunne jeg ikke få, da – som det fortaltes mig – det jødiske Arkiv var gået tabt ved Københavns Brand i 1795. Hvorfor kom Israel Behrend til Danmark? Hans mor Ester Ahrens skulle have været en usædvanlig kvinde, da hun havde mange handelsforbindelser, og netop på grund af sin succesfulde virksomhed var hun anset hos jøderne og især rabbinerne i Schwerin.
Alligevel endte hendes mange handelsforbindelser sig til fallitter og store tab, og det var grunden til at hun i 1783 sendte sønnen til Danmark for at forsøge sig og stå på egne ben. Han var da 22 år. Grunden til hendes anseelse var også, at hendes morbroren var over rabbiner og menighedsforstander for to af de jødiske menigheder i byen.
Historie fra København om Mægler Behrend.
På grund af sine muntre, joviale indfald og vittige replikker gav mægler Behrend ofte anledning til megen morskab. Engang ville han gå op af trapperne i kirketårnet. Da klokkeren ikke var til stede, ledsagede hans kone ham op ad trapperne.
Da hun var i:
- Høist velsignede Omstændigheder
Gik opstigningen naturligvis meget langsomt, men alligevel var Behrend den, der først blev træt. Og på hans spørgsmål:
- Har vi langt tilbage, Madam?
Ja så troede konen, at han hentydede til hendes svangerskab, så hun svarede:
- Åh saadan omtrent fem – seks Uger
Behrend opfattede straks misforståelsen og svarede kvikt:
- Saa ska jeg sgu ikke have mere af det, jeg har allerede faaet nok!
Så vendte han ellers om og gik nedad.
Søren Kirkegaard skriver blandt andet;
Der står faktisk at Behrend var Københavns original og der blev fortalt mange anekdoter om ham.
Slægtstavle for min morfar Henry Sørensen´s bedstemor Ida Behrend.
Historien omkring Ida Behrend´s familie. (1815-1840)
Ida Wilhelmine Behrend´s farfar Israel Behrend fik mange børn, og han havde et meget stort håb, at de alle børnene blev anerkendt for deres uddannelse og senere måske blev gode forretningsfolk. Dette skete ikke. De fleste af Israel´s børn var ikke bare blevet vant til rigdom, men de tog også meget let på alting, netop på grund af at det var let at få penge. Derfor var der ikke særlig mange af dem, der ville have noget med forretninger at gøre. Kvinderne lod sig gifte med tvivlsomme mænd, og mændene gav sig af med simpelt arbejde. Da børnene kom i giftealderen holdt det sjældent længe, som så tærede på de penge Israel havde sendt til dem. Derudover var der sønner der fik fængselsdom for bedrageri. Alt sammen en katastrofe for alt det Israel Behrend havde opbygget. Det påstås at Behrend senere fik et mindre nervesammenbrud, og faktisk døde af det i 1821.
Note. Det havde faktisk også noget med jødefejden i 1818 – 1820 at gøre. Se linket nederest på siden.
Men der var også nogen af børnene der faktisk klarede sig vældig godt, og det er blandt andet Christian Wilhelm Behrend der bliver vækselmægler, dvs handler med penge. Han bliver gift med Christine Meier i en ganske ung alder og får disse børn – liste herunder. Note. Christian W. Behrend er født på Frederiksberg i 1793, men bliver omdøbt den 17 september 1812 i Frederiksberg kirke til det kristne navn “Christian”. I denne anledning står kongen Frederik den VI og dronning Marie Sofie Frederikke fadder til Christian Behrend.
- Juliane Behrend (storsøster til Ida)
- Ida Wilhelmine Behrend (Henry Sørensen mormor)
- Frederik Behrend
- Carl Behrend: Bogholder og bankassistent ved centralkassen, 26 år bor alene i Stormgade 204 Kbh.
- Peter Ludvig Behrend: Kendt Dommer og som senere får ridderkorset.
- Christian August Behrend
En af Ida Christine Vesterboe´s fættre (søn til Peter Ludvig Behrend) var Peter William Behrend. Herunder kan man læse nogle af hans bedrifter:
Som Musikkritiker gjorde han sig bemærket i »Tilskueren«, »Ill. Tidende« og »Politiken«, ligeledes ved forsk. Artikler til tyske Fagtidender (»Signale«, »Die Musik« og Internat. Musikselsk.’s »Zeitschrift«), til »Letterstedt’ske Tidsskr.« og »Gad’s Magasin« samt til nærværende Leksikon. Hans betydeligste Arbejde er 2. Del af det store Værk »Illustreret Musikhistorie« (afsluttet 1905, 1. Del af Hortense Panum), hvori han med stor Dygtighed og klar Fremstilling giver den første Originalfremstilling af den nyere Musiks Historie paa Dansk. Han er Medstifter af og
Næstformand for »Richard Wagner-Foreningen« i Kbhvn. — Hans Hustru, Gudda, f. Horneman, Forfatterinde, f. i Skovshoved 6. Juli 1880.
Behrend, Peter William, dansk Musikforfatter, f. 16. Maj 1861 i Kbhvn, Student 1878, cand. jur. 1885, Fuldmægtig i Magistratens 3. Afdeling 1892, Chef for det kbhvn’ske Værgeraads Fælleskontor 1905. Tidligt kastede han sig over Musikhistorie og gjorde med musiklitterære Formaal omfattende Studierejser, navnlig i Tyskland. Nær knyttet til det Gade’ske Hus debuterede han som Musikforfatter med en Studie over N. W. Gade (»Tilskueren« 1887), senere med en mindre Biografi over I. P. E. Hartmann (»Studentersamfundets Skr«).
Kilde. Peter W Behrend. Kilde. https://biografiskleksikon.lex.dk/P.L._Behrend
Aage Holger Behrend fortæller om Israel Behrend (se billede her til venstre fra ca. 1800). Jeg hørte kun i al almindelighed, at han var rig, at han havde ejet Alleenberg og så de forskellige Anekdoter, der mindedes fra hans tid. Hermed slog jeg mig til ro, indtil jeg i Januar 1915 tilfældig træf på hans Navn i Overformynderiets Protokoller for 1817, og dette gav stødet til, at jeg på grundlag af hans Beskikkelse som ejendomsmægler i København foretog en Undersøgelse i rådhusarkivet, hvorfra Vejen atter gik til rigs- og Landsarkiverne m. m.
I 1810 havde Israel Behrend en årlig indtægt på ca. 9 mio kroner i nutidsværdi. Kongen var interesseret i Behrend´s evner med handel af ejendom, årsagen var at Danmark lå på kanten af statsbankerot i 1812-13, og ved at investere i ejendom kunne Kongen bevare sin formue.
Israel Behrend var en meget lovlydig mand, som meget gerne ville gøre brug af sine evner inden for administration af finanser. Han søgte stillingen som kongens ejendomsmægler, og trods han havde evnerne, blev han afvist på grund af sin baggrund som jøde (dette ses også af illustrationen her til venstre). Israel Behrend søgte også adgang til Børsen, men blev forvist. Danske finansfolk ville ikke have jøder ind på Børsen. Det ulmende faktisk i størstedelen af den danske befolkning utilfredshed med at jøder var i Danmark, og man overfaldt også jøder på åben gade i København 1815 – 1820. Dette blev senere hen kaldt jødefjerden.
” November 1915.
Jødefejden september 1819.
H. C. Andersen rejser til København i 1819.
Da en dreng (H. C. Andersen) på 14 år fra Odense en septemberdag i 1819 kom til København, blev han overrasket over det noget voldsomme storbyliv. Han skrev senere: ”Aftenen før min ankomst var Jødefejden begyndt, hele byen var i bevægelse, det var næsten umuligt at arbejde sig gennem Østergade; de forventninger jeg havde gjort mig om menneskemassen slog således til. Urolighederne forstemte mig ellers en del, jeg var så ene, og det i en ganske fremmed by”.
En plakat på Børsen.
Drengen var H.C. Andersen (1805-1875), og han var havnet midt i den konflikt, som eftertiden har benævnt Jødefejden. Det hele begyndte den 3. september 1819 med et opslag på Børsen i København, hvor folk blev opfordret til at gå imod jøderne, fordi landet var ved at gå fallit. En af plakaterne lød: »Jøderne er skyld i Danmarks ulykke, i alle forbrydelser, og at såvel de store som de små forbrydere eksisterer. Jødernes uddrivelse vil lyksaliggøre gamle Danmark, forskaffe enhver lovlig ernærelse (erhverv)”.
En anden plakat kritiserede kong Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) og var derfor udtryk for majestætsfornærmelse: ”Men Frederik er du så svag, at jøder skal regere dig, da skal for disse ræves sag vist hævnen ramme dig”. Disse plakater og løbesedler fandtes i stort antal i byen, og en del blev hevet ned af folk og politi og gemt, så de i dag findes i Rigsarkivet.
Der står på Plakaten.
Leve Kongen!
Leve Friheden!
Ned med Kongeloven!
Kongen tør ikke ophæve den, thi han har svoret en Eed
derpaa, men han ønsker bare at tvinges for at give os
Friheden tilbage; Her ville vi tvinge ham!
Fredag Aften paa Kongens Nytorv begynder Revolutionen, Klokken 10.
Opfordringen til at gå imod jøderne blev fulgt, og den 4. september angreb store folkemængder jødiske forretninger og jødiske boliger rundtomkring i byen. På Amagertorv havde handelsmanden Joseph Raphael etableret en tøjbutik med store udstillingsvinduer, som var noget ganske nyt i byen. Også andre jødiske handlende havde fine butikker, der nu fik smadret vinduerne, så glassplinter lå i gaderne.
Kong Frederik 6. og hans familie og embedsmænd havde stor velvilje over for jøderne. Mens jøderne i store dele af Europa var foragtede og forfulgte, havde de det relativt godt i Danmark. Men i begyndelsen af 1800-tallet begyndte jødehadet at vise sig, hvilket også kunne føre til kritik mod kongen, der beskyttede jøderne. Denne smædemønt fra 1813 viser Frederik med jødiske træk. Mønten er udstillet på Politimuseet. Dansk Jødisk Museum. Foto: Jørgen Sandholm Poulsen.
Bemærk hvor meget karikaturen ligner illustrationen af Israel Behrend
M.L. Nathanson var en af 1800-tallets vigtige skikkelser. Her ses han sammen med sin hustru og børn i tidstypisk borgerlig familieidyl på Det Nathansonske Familiebillede malet af C.W. Eckersberg i 1818. Selv om M.L. Nathanson i en menneskealder var leder af den jødiske menighed, lod han alle sine børn kristne – blandt andet på grund af jødefejden i 1819. Hvorfor udsætte sine børn for forfølgelse var erkendelsen for Nathanson og mange andre jøder. Foto: Statens Museum for Kunst
Israel Behrend dagligdag ligner meget familien M.L. Nathanson, og Behrend´s mange børn blev ligeledes omdøbt i kirken, hvor Kongen og Dronningen stod fadder til disse børn. Alt sammen var iværksat for at formildne folket utilfredshed med jøder. Et af navneforandringer kendes stadigvæk – nemlig Vilhelmine, men også Christine, Christian og Villiam er navne som blev erstattet fra jødiske navne som Nathan, David, Isaac.
Årsagen til at kongen blev blandet ind i jødefjerden.
Kongen havde endvidere knyttet to jødiske finansfolk til sig, nemlig David Amsel Meyer, der havde et stort finanshus i København, og dennes unge nevø Mendel Levin Nathanson. Det var dem, der rådgav konge og regering i finansielle spørgsmål og formidlede store udenlandske lån til landet i begyndelsen af 1800-tallet fra jødiske finanshuse. Og det var også dem, der fik skylden, da det gik galt, og landet gik bankerot i 1813. Netop på den baggrund må man sige, at kongen vovede det ene øje, da han alligevel besluttede at gøre jøderne frie og lige.
Jøder var også ilde set i perioden 1760 – 1820
Napoleon stadfæstede den emancipation af de franske jøder, som revolutionen havde bragt med sig i 1791, og overalt hvor han kom frem, fik jøderne bedre forhold blandt andet med afskaffelsen af de ghettolove, der bød jøderne at bo bestemte steder og holde sig inde om natten. Da den østrigske kejser Franz I (1768-1835) i 1806 bad sin ambassadør i Frankrig, fyrst Klemens von Metternich (1773-1859) om at rapportere om situationen, fortalte Metternich, at jøderne betragtede Napoleon som en messias, der endelig ville befri dem. Det er muligt, at pantelåneren sender en hilsen til denne jødernes messias med hatten vendt på samme måde. Det skal dog siges, at denne hattetype ikke var ualmindelig, så den udgør også ganske enkelt en del af hans helt ordinære påklædning. Man havde gennem århundreder tvunget jøder til at gå klædt med særlige kendetegn, så, når det var muligt, som i København, undgik de mere assimilerede jøder naturligvis den slags. Det var satirikere ikke sene til at gøre grin med, fx i østrigske karikaturer, der viser jøder, som forsøger at forsvinde i mængden blandt deres kristne landsmænd iført lederhosen.
Billedet er lavet af C.W. Eckersberg: Lotterisedlen V. Aftagelse i velstand. 1808. Tusch med pensel. 280 x 222 mm. Den Hirschsprungske Samling, inv.nr. DHS691
