Ida Christine Vesterboe flytter med sin far til Fjelsted.
Ida Vesterboe (foto) er datter til sognepræsten Hans Ivar Vesterboe som er gift med Ida Wilhelmine Behrend. De fik i alt 9 børn hvoraf de 6 døde som små. De 3 der var tilbage var Ida (ældst) og Ivar Martin Vesterboe der senere blev indlagt på sindsygehospitalet i Aarhus, og en lillebror Axel Louis Carl Vesterboe som blev ungkarlmejerist på Ærø – han og Ida er de eneste der blev gift fra denne familie.
Axel Vesterboe blev senere gift med Anna Petersen fra København den 22 april 1882 i Svendborg hvorefter de flyttede til Norge. Det vil sige, at Ida Vesterboe kun havde én bror som nærmeste pårørende, da hendes anden lillebror var indlagt på Sindsygehospitalet i Viborg.
Tilsyneladende havde Ida en større velhavende familie i Aalborg, men det har ikke været muligt at finde ud af, hvor tæt de har været knyttet til hinanden.
Ida Vesterboe´s storebror Martin bliver født i Julianehaab
Den 16 december 1844 bliver Martin Vesterboe født på Grønland i Julianehaab. Forældre er Hans Vesterboe gift med Ida Vilhelmine Vesterboe (f. Behrend).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/P.L._Behrend
Ida Vesteboe´s bedsteforældre var vekselmægler Christian Wilhelm Behrend og mor Christine Meier. Hendes bedsteforældre fik 6 børn, hvor den næstældste kom til at hedde Ida Behrend og er Ida Vesterboe´s mor. De 6 børn er alle opvokset i Rådhusstrædet i København. Ida Behrend havde dermed én storesøster Juliane, og 4 yngre brøder, hvor specielt hendes 6 år yngre lillebror Peter Ludvig Behrend blev kendt som meget dygtig Dommer i danske kriminalsager (Tildelt ridderkorset i 1866).
Peter Ludvig Behrend var en søn af vekselmægler Israel (døbt Christian Vilhelm) Behrend (1793 – 30. marts 1843) og Chirstine født Meier (1796-1867), blev 1842 student fra Det von Westenske Institut og 1848 juridisk kandidat, var fra 1849 til 1855 fuldmægtig hos forskellige højesteretsadvokater (først hos højesteretsadvokat Carl Liebenberg, 1854 hos højesteretsadvokat C.E. Rotwitt), fra 1855 til 1860 auditør i Armeen og konstitueredes i samme tidsrum gentagne gange i civile dommerembeder, blev 1860 assessor i Kriminal- og Politiretten, i hvilken stilling han hurtig vandt et anset navn som en ualmindelig dygtig forhørsdommer; ved kgl. kommissorier blev det derfor også i den følgende tid jævnlig overdraget ham at foretage betydeligere kriminelle undersøgelser uden for København. Behrend behandlede derfor mange vigtige og omfattende kriminelle sager både i København og i det øvrige land. I Skivebogen XVIII, 1926, s. 125 og 130 (optrykt i “Gammel Brug og gammel Brøde”, 1931, s. 114 og 118) har Jeppe Aakjær skildret Behrends virksomhed som kommissionsdommer i Salling 1866.
Behrend bliver til Vesterboe og dernæst Sørensen.
Ida Christine (datter af Ida Behrend) får efternavnet Vesterboe fra sin far der er præst på Grønland. Da Ida Christine Vesterbo bliver gift med familien Andersens søn fra Nakke i 1880 får hun nu efternavnet Vesterboe Sørensen. Det kan være forvirrende hvorfor familie Andersen lader deres søn få efternavnet Sørensen, Men indtil 1856 var det tilladt at give sine børn andre efternavne end det forældrene havde. Dette gav også myndighederne problemer med at kontrollere familieforhold, derfor kom der en lovændring i 1856. Da Anders Sørensen er født i 1842 var det derfor stadigvæk muligt at ændre efternavnet, og derfor har hans forældre også benyttet sig af denne regel. Dette resultere også i at min morfar Henry Sørensen er mere i familie med en Andersen end en Sørensen fra området Vestfyn, derudover er det også muligt at der har været skiftet navn før 1842 på andre familiemedlemmer.