
Fotoet af Ida Christine Vesterboe Sørensen 29 år gammel er taget i Odense i 1888. Hendes opvækst i Flade sogns præstegård på Mors har været en meget svær proces. Hendes ældre bror bliver indlagt på Viborg sindssygehospital i 1864 og hendes mor dør allerede i 1869, da Ida kun er 9 år gammel. Senere drukner hendes lillebror udenfor Flade sogn, her har Ida været ca 15 år. Hendes far har formentlig søgt væk fra Flade sogn på Mors, på grund af alle disse forfærdigelige hændelser, og dermed mod nærmere familie (Farens bror var også præst på Fyn) i Fjelsted på Fyn. På dette tidspunkt har Ida fået en stedmor.
Ida´s Vesterboe far var Hans Frederik Ivar Henrik Vesterboe missionær i Julianehaab 1841 til 1853, er født den 21 december 1813 i Gyrstinge, Alsted ved Sorø og mor Ida Vilhelmine Behrend (født den 20 marts 1819 – død 16 december 1869). Gift i Helligåndskirken den 29 august 1843 og får derefter efternavnet Vesterboe. Hans Ivar Vesterboe var præst på Grønland 1843-1851, før han flyttede til Flade og Draaby sogn på Mors på grund af dårligt helbred. Foruden Ida var der i alt 8 søskende hvor de 5 døde tidligt, og samlet har Ida Vesterboe fået en forfærdelig opvækst. Hans Ivar Vesterboe døde den 1 januar 1878 i Helsinge Nordsjælland. Det er mig en gåde hvorfor han bliver begravet her – mystisk.

Fra Kirke bogen i Helsingør – her står der at Hans Ivar Vesterboe var enkemand i 1878, og er født ved Mørtrapgaard ved Ringsted. Men dette betyder at Ida Christine Vesterboe står helt uden forældre som 18 år.
Hendes mor Ida Behrend dør da Ida er 9 år gammel 1869, hendes lillebror omkommer i en drukneulykke, og den anden bror Ivar Martin Peter Vilhelm Vesterboe født 16 december 1844 på Grønland bliver indlagt på sindsygeanstalten 20 år gammel i Viborg Aarhus amt.
Hans Ivar Vesterboe vælger i 1874 at flytte til Fjeldsted på Fyn, hvor hans bror også var præst. Hans Ivar Vesterboe gifter sig atter (se billedet herunder), og bliver ansat som præst i dette sogn – Ida er da 13 år gammel. Da Ida Christine Vesterboe er 17 år har hun mistet sin far og er alene med hendes stedmor i Fjelsted på Fyn.
I en relativ ung alder møder Ida Vesterboe (20 år) Anders Steen Sørensen (38 år) som er gårdejer fra Nakkegård, Nakke og de bliver gift (måske i Fjeldsted) den 20 oktober 1880.


Overblik. Ida Christine Vesterboe korte livshistorie. Ida havde mistet sin mor som 9-årig, og hendes far Hans Ivar Vesterboe giftede sig med den ældre dame her til venstre. Men hendes far dør da hun er 17 år gammel. Dette betyder at Ida Christine Vesterboe har mistet alle sine søskende, brødre og hendes mor og far inden hun er 18 år gammel – tragisk. Ida drikker arsenik opløsning den 3 september 1891 30 år gammel. Tjenestefolk fortæller at hun er i dyb sorg over at hendes mand også har forladt hende.
Hvem er Anders Sørensen?
Anders Sørensen er født i Nakke på Fyn den 14 juni 1842, og forældre er Søren Steen Andersen og Anne Margrethe Larsdatter. Det er vigtigt at bemærke, at dem der stod fadder til Anders Sørensen´s dåb alle var fra Faurskov mølle. Dette forklare hvorfor nogle af børnene Henry, Martin, Valdemar blev sendt til Fauerskov mølle. Men hvorfor har Anders efternavnet Sørensen?


Anders Sørensen er den yngste af en søskendeflok på 4. Den førstefødte er Anne Kirstine Sørensen født den 14 maj 1834. Den anden pige bliver født den 22 maj 1837 og kommer til at hedde Karen Sørensen.
Den førstefødte Anne Kirstine Sørensen dør i en alder af 4 år den 1 juni 1838 (måske af sygdom, da der er nævnt at hun er vaccineret i 1836), hvilket må have været en stor sorg for familien. Året efter får familien Sørensen endnu en lille pige, som de giver navnet Karen Sørensen – født den 28 august 1839. Som den sidste bliver Anders Sørensen så den yngste, født den 14 juni 1842. Her er nogle udskrifter fra kirkebøger.





Giftemål mellem Anders og Ida 1880
De bliver gift
Anders Sørensen rejser til Australien den 13 juni 1890

Overstående ark kommer fra DDD (Udvandrerdatabasen) – Dansk Data Arkiv. Bemærk ved Skibsnavn står der “Indirekte”, hvilket betyder at der er skiftet skib under rejsen til Sydney. Det er meget sandsynligt at skibet fra København er sejlet til Newcastle Upon Tyne i England, og derfra næste skib til Sydney. Til gengæld er det underligt at “fødested” og “fødesogn” ikke er opgivet. Kan det tænkes, at Anders Sørensen rejser uden sin families billigelse. Jeg har kunnet læse mellem linjerne i hans sønnernes brev udveksling, at Anders Sørensen hurtig endte som en fattig mand, der ikke fik udrettet noget i Australien. Anders Sørensen vender først tilbage som 70 årig, det vil sige at han har tilbragt ca. 25 år i Australien.