Ida Wilhelmine Behrend gifter sig med præsten Hans Ivar Vesterboe i 1840 som 21 årig, og deres børn får derfor efternavnet Vesterboe. Deres datter Ida Christine Vesterboe bliver gift med Anders Sørensen i 1880, og deraf kommer navnet Vesterboe Sørensen. Anders Sørensen var ikke nogen god husbond for Ida, og en nærmer beskrivelse af ham kunne være en “charlatan“. Han lod hende i stikken og det endte også med at Ida drak arsenik i 1891 kun 30 år gammel med 5 børn. Tjenstefolk på gården i Døckerslund Odense, fortalte politiet at hun var mania depressiv, og gav op efter at Anders havde rejst alene til Australien i 1889.
Navnet Behrend
Min morfar var Henry Sørensen og hans mor hed Ida Christine Vesterboe. Ida Christine Vesterbo´s var som almindeligt opkaldt efter hendes mor, det vil sige Henry´s mormor og hed Ida Wilhelmine Behrend.
Navnet Behrend kommer fra Schwerin i Nordtyskland i 1750, og bæres af Israel Joachim Behrend, og en af hans mange børnebørn var Ida Wilhelmine Behrend der er født i 1819.
Ida Wilhelmine Behrend gifter sig med præsten Hans Ivar Vesterboe i 1840 som 21 årig, og deres børn får derfor efternavnet Vesterboe. Deres datter Ida Christine Vesterboe bliver gift med Anders Sørensen i 1880, og deraf kommer navnet Vesterboe Sørensen. Anders Sørensen var ikke nogen god husbond for Ida, og en nærmer beskrivelse af ham kunne være en “charlatan“. Han lod hende i stikken og det endte også med at Ida drak arsenik i 1891 kun 30 år gammel med 5 børn. Tjenstefolk på gården i Døckerslund Odense, fortalte politiet at hun var mania depressiv, og gav op efter at Anders havde rejst alene til Australien i 1889.
Navnet Vesterboe kommer altså ind i familien gennem giftemålet mellem præsten Hans Vesterboe og Ida Behrend. Hans Vesterboe som er født på Grønland, lagde et meget stort arbejde i at få en folketælling på Grønland. Hans Ivar Vesterboe´s forældre er Martin Vesterboe (ca 1788 – død 1817) gift med Frederikke Christine Falckenthal (født den 20 marts 1788). Præsten Hans havde også en bror Iver Theodor Vesterboe, som blev student på Odense Katedralskole, og senere er bosat i Lyngby – København.
Navnet Vesterboe
(Henry´s side). Navnet Vesterboe kommer ind i familien gennem giftemålet mellem præsten Hans Ivar Vesterboe og Ida Wilhelmine Behrend. De får en datter ved navn Ida Christine Vesterboe, som senere i 1880 bliver gift med Anders Steen Sørensen.
Navnet Vesterboe kommer altså ind i familien gennem giftemålet mellem præsten Hans Vesterboe og Ida Behrend. Hans Vesterboe som er født på Grønland, lagde et meget stort arbejde i at få en folketælling på Grønland. Hans Ivar Vesterboe´s forældre er Martin Vesterboe (ca 1788 – død 1817) gift med Frederikke Christine Falckenthal (født den 20 marts 1788). Præsten Hans havde også en bror Iver Theodor Vesterboe, som blev student på Odense Katedralskole, og senere er bosat i Lyngby – København.
Navnet Sørensen kommer ind i familien da Ida bliver gift med Anders Sørensen i 1880. I en relativ ung alder møder præstedatter Ida Vesterboe (20 år) Anders Steen Sørensen (38 år) som er gårdejer fra Nakkegård, Nakke og de bliver gift (måske i Fjeldsted) den 20 oktober 1880. Bemærkat Anders forældre hedder Søren Steen Andersen og Anna Margrethe Larsdatter, og dermed ikke bærer navnet Sørensen. Årsagen er at der fra 1828 var tilladt den biologiske far at give hans børn et efternavn efter eget valg. I 1856 blev dog denne regel omstødt, da det var alt for svært at finde familiebånd.
Navnet Sørensen
(Henry´s side). GårdejerAnders Sørensen møder præstedatteren Ida Vesterboe, og de bliver gift i Fjelsted. Lige efter flytter de til Döckerslund Odense. Meget vel var Anders ikke nogen rar person, da han 10 år efter stak af til Australien, og efterlod 5 børn og en ulykkelig hustru, der ét år efter begår selvmord.
Navnet Sørensen kommer ind i familien da Ida bliver gift med Anders Sørensen i 1880. I en relativ ung alder møder præstedatter Ida Vesterboe (20 år) Anders Steen Sørensen (38 år) som er gårdejer fra Nakkegård, Nakke og de bliver gift (måske i Fjeldsted) den 20 oktober 1880. Bemærkat Anders forældre hedder Søren Steen Andersen og Anna Margrethe Larsdatter, og dermed ikke bærer navnet Sørensen. Årsagen er at der fra 1828 var tilladt den biologiske far at give hans børn et efternavn efter eget valg. I 1856 blev dog denne regel omstødt, da det var alt for svært at finde familiebånd.
Bertha Martine Bang er født den 20 juni 1893 i Rolund (Nr. Aaby) på familie gården Bangsbo. Forældre er Claus og Maren Bang – gift i 1892. Bertha havde i alt 4 søskende, hvor hun var ældst. Rækkefølgen på søskende er Andrea Bang, Jørgen Bang, Klara Bang, og Anders Bang. De var mange på gården Bangsbo, det vil sige at udover Claus og Marie var der 5 børn og hele 6 tjenestefolk i alderen fra 17 år til 32 år.
Navnet Bang
I 1920 bliver Bertha (27 år) gift med Henry Sørensen (31 år) i 1920. Bertha havde året forinde fået en søn Ejler Bang udenfor ægteskab, men faren ville ikke indgå ægteskab, derfor indgik hun et ægteskab med Henry Sørensen i 1920. Om det har været på grund af det billede Bang familien har vist udadtil eller om ægteskabet har været en tilfældighed vides ikke.
Bertha Martine Bang er født den 20 juni 1893 i Rolund (Nr. Aaby) på familie gården Bangsbo. Forældre er Claus og Maren Bang – gift i 1892. Bertha havde i alt 4 søskende, hvor hun var ældst. Rækkefølgen på søskende er Andrea Bang, Jørgen Bang, Klara Bang, og Anders Bang. De var mange på gården Bangsbo, det vil sige at udover Claus og Marie var der 5 børn og hele 6 tjenestefolk i alderen fra 17 år til 32 år.
Min farmor (bedstemor) Mette Kristine Kjærsgaard er født i Vissing i 1878 og er ud af en landbrugs familie. Vissing ligger mellem Randers og Hadsten. Hvordan hun mødte min farfar Otto Ludvig Rasmussen må stå hen i det uvisse, da han kommer fra Sydfyn i Diernæs nær Faaborg.
Navnet Kjærsgaard
Kjærsgaard kommer fra min fars Nikolai Lorentz Kjærsgaard Rasmussen side. Hans mor og dermed min farmor hed Mette Kjærsgaard. Hun er opvokset tæt ved Aarhus i Vissing.
Min farmor (bedstemor) Mette Kristine Kjærsgaard er født i Vissing i 1878 og er ud af en landbrugs familie. Vissing ligger mellem Randers og Hadsten. Hvordan hun mødte min farfar Otto Ludvig Rasmussen må stå hen i det uvisse, da han kommer fra Sydfyn i Diernæs nær Faaborg.
Min far Nicolai Kjærsgaard Rasmussen (1910 – 1994), fik navnet Rasmussen fra familien i Diernæs. Han har også fået sit navn efter sin onkel Nicolai Lorentz Rasmussen født den 24 februar 1879, som arbejdede som amtsrådssekretær i klosteret på gråbrødre tov i Odense og hospitalsforstander. Her blev min fars onkel gift den 9 september 1919, med Emilie Margrethe Ritsing – født den 31 juli 1892 i Faaborg. De fik i alt 3 børn ved navn Torben, Poul og Anne Lisbet. Den sidste Anne Lisbet Ritsing bor i dag i Hellerup og er 89 år gammel.
Navnet Rasmussen
Navnet stammer fra Diernæs på Sydfyn nær Faaborg. Familien Rasmussen var både landmænd men også mølleejer, og min bedstefar Otto Ludvig Rasmussen der er søn af Ulrik Jørgen Rasmussen og Anna Christine Klausen, fik altså navnet Rasmussen fra Diernæs. Anna Christine Klausen kommer derimod ud af møllerfamilier fra Ærø og Als i Sønderjylland. Før de bosatte sig i Diernæs, kom de oprindelig fra Alstrup på Samsø.
Min far Nicolai Kjærsgaard Rasmussen (1910 – 1994), fik navnet Rasmussen fra familien i Diernæs. Han har også fået sit navn efter sin onkel Nicolai Lorentz Rasmussen født den 24 februar 1879, som arbejdede som amtsrådssekretær i klosteret på gråbrødre tov i Odense og hospitalsforstander. Her blev min fars onkel gift den 9 september 1919, med Emilie Margrethe Ritsing – født den 31 juli 1892 i Faaborg. De fik i alt 3 børn ved navn Torben, Poul og Anne Lisbet. Den sidste Anne Lisbet Ritsing bor i dag i Hellerup og er 89 år gammel.
Rigsarkivet formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.
Louis k Behrend
Rigsarkivet er tilgængeligt for alle, inklusiv alle de dage jeg har tilbragt i læsesalen på rigsarkivet i årene 1985 – 1987. Deres samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.
Rigsarkivet er tilgængeligt for alle, inklusiv alle de dage jeg har tilbragt i læsesalen på rigsarkivet i årene 1985 – 1987. Deres samlinger dokumenterer i ord og billeder vores fælles historie, det danske demokratis og retsvæsens udvikling, store begivenheder og personligheder der har haft historisk betydning, konger og dronninger og helt almindelige danskeres liv og levned gennem tiderne.