Min familie til min hustru´s side, og her tænkes der på hendes fætre og kusiner, onkler og fastre og tanter inklusiv hendes far og mor, og bedstefædre og bedstemødre. Ligesom jeg har skrevet om min egen familie, så er det også blevet til en beskrivelse af min hustru´s familie.
Min hustru hedder Hanne Dahl Mortensen og herunder er der en kort beskrivelse af hendes familiemedlemmer. Først et foto af mine svigerforældre.

Billedet er fra Haderslev i 1980 og viser mine svigerforældre Inger Gunhild Mortensen født på Nordfyn – Bogø (45 år) og Hans Christian Mortensen født i Aabenraa (48 år)
Familie Mortensen
Min svigerfar er født den 2 august 1932 i Aabenraa, som nummer 3 i familien ud af i alt 8. Opvæksten på Aabenraa´s brandstation, må have præget ham i retning af brandvæsenet.
Familie Hansen
Min svigermor er født 27 august 1935 på Bogø, tæt ved Otterup. Hendes far og mor havde en stor frugtplantage ved det inddæmmede område omkring Bogø.
Min svigerfar Hans Christian Mortensen.
Født den 2 august i Aabenraa 1932. Forældre er henholdsvis tysk mor (Else Schmidt) og faren (cykelhandler Niels Christian Mortensen) er fra Aabenraa. Moren var operasanger fra Leipzig, og det har også smittet af på Hans, da han taler ligeså godt tysk som dansk (har hørt det nogle gange, når vi mødte tyske turister). Opvæksten var på Aabenraa brandstation.



Min svigermor Inger Gunhild Hansen
Født den 27 august 1935 på Bogø nær Otterup. Døbt i Skeby kirke den 27 oktober 1935, og forældre er gartner Georg Hansen 29 år og Marie Jensen 25 år.

Forældre til Hans Knud Georg Hansen, og dermed Gunhild´s bedsteforældre er Hans Christian Hansen og Anna Kirstine Larsen, som blev gift i Otterup den 12 september 1902, de er henholdsvis 34 år og 25 år i 1906. Hans Christian Hansen er født i Skeby sogn den 4 april i 1868 og er nævnt som bådbygger i Skeby sogn. Hans far var Møller Knud Hansen og moren var Louise Margrethe Nielsen. Anna Kirstine Larsen er født den 3 maj 1877 i Otterup sogn og hendes forældre er husmand Hans Larsen og Maren Kirstine Knudsen

